Hos os handler en vinrejse til Baden om nydelse, sanselige oplevelser og nærvær – men også om komfort og at være forberedt på både solskin og kulde. Her får du vores bedste tips til, hvad du skal pakke, så du er godt forberedt til din rejse.
Tøj til afslapning og aktivitet
Baden ligger langt mod syd, og det lune, næsten middelhavsagtige klima, betyder, at temperaturen ofte sniger sig op i de varme grader. Derfor er det en god idé at pakke tøj, som er let og luftigt, og som du kan holde ud at have på i varmen. Måske har du vandrestiks derhjemme, som kan bruges på vandreturene, men det er ikke et krav.
Hvis du skal med på vores vin- og yogarejse, er det desuden vigtigt, at du pakker bekvemt tøj, som du kan dyrke yoga i. Yogamåtte og yogablok sørger vi for.
Hotellet, vi bor på, har en lækker spa med en lille udendørs pool, som åbner klokken 8 om morgenen. Derfor vil vi anbefale at have badetøj med.
Godt fodtøj
Gode sko er guld værd på en vin- og vandrerejse. Vandrestøvler eller gode vandresko er et must, fordi vi skal vandre meget i de naturskønne omgivelser.
Beskyttelse fra solen
Selvom det er efterår, når vi rejser, er der stadig høj sol i Baden. I og med at du på vores rejser kommer til at opholde dig meget udenfor i den skønne natur, er det vigtigt, at du beskytter dig mod solens stråler. Vi anbefaler en god solcreme, solbriller og eventuelt en solhat at pakke i kufferten.
Praktiske småting, der gør turen endnu bedre
En lille rygsæk er rar. På hotelværelset er der en rygsæk til gæster, men du kan også tage din egen med. Vi sørger for madpakker og drikkevarer.
Og hvad med vinen?
På rejsen prøver vi mange forskellige vine fra forskellige vinbønder. Mange af vores gæster ender med at købe en flaske eller to – eller flere, hvis de kører i bil – med hjem. Ellers sørger vi fra Countryside Break for, at den vin, du vil have med retur, kommer med tilbage til Danmark.
Klar til afgang?
En vinrejse til Baden med Countryside Break kræver ikke noget fra dig – kun at du beslutter dig for, hvordan du vil rejse derned. Vi anbefaler at flyve til Basel, og så sørger vi for transport til og fra Basel lufthavn. Du kan også køre i egen bil til destinationen. Resten sørger vi for, så du kan bare læne dig tilbage og nyde rejsen.
Skal du med? Så reservér din plads på en af vores rejser her
Del denne artikel med dine venner: